Skt.Albans spændende knogler

Skt. Albans spændende knogler

 

 

I Odense indgår navnet Albani mange steder. Vi har både en Albanigade, Albani Kirke, Albani Torv, Skt. Albani skole og et Albani-bryggeri, men hvor kommer navnet egentlig fra og hvem var Alban egentlig?

 

I 304 herskede romerne i England og Alban var en mand, der gav en flygtende kristen præst husly, og ved at tage præstens kjole på, blev han fanget i stedet for. Alban ville ikke afsværge sin tro og skulle derfor halshugges, men på vej til henrettelsen skete der flere mirakler, hvilket udvirkede, at han efter sin død blev kåret som den første helgen i England. Senere blev hans knogler opbevaret som et helligt relikvie i Skt.Albans kloster nord for London. I 1075 var en dansk viking på togt i England, vi kender denne viking bedre under det navn han efter sin død fik, Knud den Hellige, og vi har historien fra Ælnoth, en engelsk munk, der blev sat til at skrive om Knuds martyrium.

 

Knud bragte relikviet til Odense, hvor de blev anbragt i et skrin i byens daværende trækirke, som blev opkaldt efter den engelske helgen. Dengang skulle alle kirker have mindst et relikvie, et helligt efterladenskab fra en helgen, det kunne være en knogle, negl, hårlok eller være en splint af Jesu kors og jo større anseelse relikviet havde, jo flere pilgrimme kom til den pågældende kirke, hvilket igen medførte øgede indtægter i form af almisser og gaver. Når kong Knud netop hjemførte Skt. Alban, kan det også skyldes en anden grund, nemlig at Knud spekulerede i at generobre England fra normanneren Vilhelm Erobreren, der i 1066 havde brudt vikingernes magt og herredømme. Måske troede Knud, at han kunne få styrke fra englændernes egen helgen til sit forehavende. Knoglen eller knoglerne blev opbevaret i et helgenskrin på alteret. Det er ikke klart, om Knud røvede, købte eller fik relikvierne som gave, eller om der var tale om enkelte knogler eller et helt skelet, men den omstændighed, at de stod på alteret kunne tyde på, at de ikke fyldte helt så meget.

 

I 1085 havde han samlet en kæmpemæssig flåde oppe ved Limfjorden, men truslen fra den tyske kejser sydpå fik ham til at udsætte angrebet til det følgende år. Så langt kom han dog ikke, før utilfredsheden med hans hårde styreform og mange nye skatter fik oprøret i Nordjylland til at bryde ud i lys lue. Knud flygtede med sin livvagt på kun 17 mand, der også talte hans yngste bror Benedikt, til Odense. Her kom det endelige slag til at stå i den gamle Albanikirke, hvor Knud og alle livvagterne blev dræbt af oprørerne den 10.juni 1086. Under angrebet blev skrinene med Albans knogler kastet ned på gulvet, men ingen ved, hvor megen skade, der skete.

 

Hvor skrinet er blevet af i dag, ved vi ikke. I 1183 omtales det i et gavebrev og Skt. Albans arm nævnes i 1505, men derefter forsvinder alle spor og måske findes forklaringen hos den engelske krønikeskriver Matthew af Paris, som boede i St. Albans kloster, nord for London. Han beskriver hvorledes Egwinus, en engelsk munk havde en mærkelig drøm, hvor Skt. Alban viste sig for ham og bad munken om at bringe hans knogler tilbage til England. Den næste dag fortalte munken sin abbed om drømmen og bad om lov til at drage til Danmark. Han fik tilladelse dertil, rejste af sted og da han nåede til udkanten af Odense afførte han sig munkekutten, tog almindelige klæder på og gik til Skt.Knudskloster og bad om at blive optaget i munkeordenen. Det fik han lov til og i de følgende syv år udviste han en sådan indstilling, at han til sidst belønnedes med det ærefulde hverv som Sakristan, den som passede på kirkens relikvier, herunder også Skt. Albans knogler. En nat skaffede han sig adgang til krypten, skar med en kniv et hul i helgenskrinets endegavl og tog alle de knogler han kunne nå. Nede ved havnen overdrog han det hele til en engelsk kaptajn, der bragte relikvierne sikkert tilbage til klosteret i England, hvor det den dag i dag stadig er. Da Egwinus atter var kommet hjem til St. Albanklosteret, sendte han en undskyldning til munkene i Odense.

Hvis historien er sand, så kan det undre, at en munk bruger så lang tid på at vente på det rette tidspunkt, hvorefter han laver et hul så lille, at han ikke kan få kraniet igennem og man må jo formode, at hvis det var lykkedes, så ville historien også være nævnt i nogle danske krøniker, og hvis det ikke var sket, så havde Skt. Knudsklosteret vel benægtet røveriet. Måske kom røveri-fortællingen meget belejligt for Odenses munke, for det lød jo bedre, at man engang havde besiddet et helt skelet af den engelske helgen, frem for kun at vise en enkel knogle frem.

 

En anden ting der kan undre er, at man i Odense fejrede Skt. Albans helgensdag den 21.juni, når man i England altid fejrer det den 22.juni! Der var oven i købet engelske munke i Odense, som måtte formodes at kende til den rigtige dato. Måske skyldes det hele, at det slet ikke var den engelske Skt. Alban, der blev fejret i Odense! I Tyskland, nærmere betegnet Mainz har man også en helgen ved samme navn og som har helgensdag den 21.juni. I 402 blev han halshugget for sin tro, ligesom sin engelske navnebror og netop Mainz kendte den danske kirke særdeles godt. Harald Klak, den første danske konge, der blev døbt, blev det netop i Mainz. Meget kunne derfor tyde på, at Odenses Skt. Alban måske i virkeligheden var den tyske udgave.

 

Megen usikkerhed omkring sagen er sandsynligvis opstået, fordi mordet på Knud den Hellige og omtalen af Skt. Alban først skete flere år efter, da den engelske munk Ælnoth i 1120 skriver sin krønike. Måske er forvekslingen mellem de to helgener sket, fordi skrivermunken selvfølgelig bedst kender til den engelske Alban. I krøniken bliver det brutale mord på kong Knud og hans bror Benedikt beskrevet, og det fortælles, at de to kongelige brødre blev begravet i kirken. Her kunne argumentet også findes, at det vitterligt er Benedikt der ligger i krypten under domkirken. Men det kan undre, at der i kirkens bøger ikke står noget om kongens bror, når alle kirkens andre ejendele ellers nøje er beskrevet og hvis de to brødre er begravet samtidig, hvorfor er deres kister så lavet forskelligt og Benedikts oven i købet af noget træ, der ikke findes i Danmark? Og sidst, men ikke mindst blev den yngre bror udsat for en særdeles brutal behandling af oprørerne, men skelettet fremviser ikke særligt voldsomme skader.

 

Efter reformationen blev relikvierne fjernet fra de danske kirker, og det blev Knud den helliges knogler også. I 1582 dukkede de atter op fra kirkens mure, hvor de var blevet muret inde, men der var et skelet mere og spørgsmålet var nu, hvem tilhørte de andre knogler? Var det kongens bror Benedikt, Skt. Alban eller en helt tredje. I slutningen af 1800-tallet blev en kommission nedsat med det ene forehavende, at finde ud af, hvem det andet skelet var, men historikerne røg nærmest i totterne på hinanden og fandt aldrig det afgørende bevis og først i 1986 kunne man med en kulstof 14-undersøgelse afvise alle teorier om Alban. Man kunne fastslå, at begge skeletter stammer fra samme tidsrum omkring 1100-tallet, men det var ikke muligt at fastslå, om den anden kiste indeholder Benedikt, eller måske en helt anden person. Der er mange muligheder og en dem kunne være resterne af kong Erik Lam, en konge så from, at han abdicerede til fordel for munkelivet og senere blev begravet et sted i Odense Kloster, men man har aldrig fundet hans knogler.

 

Besøg en gang krypten under Odense Domkirke, hvor de to kister ligger. Det er et stemningsfyldt rum og et levende bevis på en meget spændende del af Odenses historie med flere ubekendte.

 

Bent Hansen

Odense, lærer og fortæller

 

Copyright 2015 © All Rights Reserved Fabulatoriet v/ Bent Hansen, Thorsgade 34, 5000 Odense C